Ole Erling døde fornyelig. Han blev 77 år.  I 2008 var jeg så heldig, at få lov til at fotografere ham i forbindelse med hans 70-års fødselsdag. Han og hans hustru var nogle af de flinkeste, rareste og mest snakkesalige mennesker jeg har fotograferet. Det var faktisk så hyggeligt, at jeg var ved at komme for sent til at hente sønnike i vuggestuen.

Han fortalte livligt om, hvordan han som ung elektriker skulle reparere et Hammond-orgel og blev så fascineret af det, at han bare måtte eje et. Til at begynde med havde han ikke råd til det, men han anskaffede sig et andet orgel og begyndt at spille til bryllupper og andre fester. Han fortalte om, hvordan han have drevet pladeselskab hjemme fra kælderen, hvor de indspillede plader, kassettebånd og spolebånd og hvor stor succes de havde haft med det. Det havde være glade dage. I 80’ern dalede interessen for partymusik og Ole Erling solgt sit pladeselskab. I nogle år var markedet for suppe-steg-og-is musik ikke stort, men senere fik Ole Erling igen travlt, for han blev pludselig kult hos de unge og han måtte igen af sted på landevejen, hvilket også bragte han til Langelandsfestivalen.

Her sidder han ved sit elskede Hammondorgel hjemme i stuen.

Jeg vil altid huske besøget hjemme hos ham og hans kone Lise, som et af de mest positive og fornøjelige.

Ære være hans minde.